ForsidenOm husetOmrådet og udflugterPraktikKontakt


Indkøb og udflugtsmuligheder

Montaren

Der er rigtig gode indkøbsmuligheder tæt på Serviers. I Montaren, som ligger 3 km væk, er der et stort og meget velassorteret supermarked 'Intermarche'.

Uzes

Den meget charmerende middelalderby Uzes med ca 10.000 indbyggere ligger kun 4 km fra Serviers. Det er en ualmindelig dejlig by med en gammel bykerne med snævre gader, smukke gamle huse og hyggelige pladser med cafeer. Der er mange spændende butikker og et stort marked hver onsdag og lørdag formiddag. Se link til Uzes turistkontor for nærmere beskrivelser.




Nimes

En halv times kørsel syd for Serviers ligger Nimes, som er en rigtig sydfransk by med mange seværdigheder og gode butikker. Nimes er med sine 130.000 indbyggere noget større end Uzes og er virkelig et besøg værd. Se link til turistkontoret for nærmere beskrivelser.

Avignon

Avignon ligger 40 km øst for Serviers. Avignon er kendt for sin musik- og teaterfestival hver sommer i hele juli måned. Byen summer af liv og sjovt gadeteater og er virkelig et besøg værd. Byen er derudover megt kendt for pavepaladset fra det 14. århundrede. Pavepaladset er et pragtværk, som undertreges af dets storslåede beliggenhed på den store smukke Place du Palais. Også Avignon vrimler med shopping muligheder for alle aldre. Selink til turistkontoret for nærmere beskrivelser.

Pont du Gard

Pont du Gard ligger ca 15 km øst for Serviers og er et enestående bygningsværk. Romerne byggede denne akvædukt mellem år 40 og år 60 f.kr. for at føre vand fra kilder i Uzes til Nimes. Broen er på 3 etager i en højde på 40 meter og spænder 275 m over floden Le Gardon.

Kanotur på Gardon floden

Kanoer kan lejes i Collias på den anden side af Uzes. Det er en vidunderlig tur, som tager mellem 2-4 timer alt efter hvor mange bade- og spisepauser, man tager. Man sejler under Pont du Gard, hvilket er en helt særlig oplevelse. Ved slutningen af turen bliver man hentet og kørt tilbage til sin bil ved udgangspunktet.

Vin og olivenolie

Der er mange lokale vin- og oliebønder, som sælger direkte ved produktionen. Vi giver gerne gode råd om dette.

Strand

Der er ca 90 km til Middelhavet, hvor der er mange gode strande.